Kunstnyt.dk kiggede forbi Lauritz.com i Herlev fredag den 23. juli 2010
Lauritz.com's over 100 vurderingseksperter
afsløret som 100 procent uduelige

Bengt Sundstrøms påstand om at have over 100 vurderingseksperter betragter Kunstnyt.dk som misinformation i verdensklasse

Bengt Sundstrøm i TV2s »Dags dato« for to-tre år siden.
Den ukyndige er Kunstnyt.dk's redaktør.



Udsnit af varenummer1947016. Foto. Kunstnyt.dk (lettere forvrænget i bredden)
Lauritz.com's beskrivelse: »Svend E. B. Rønne. Kopi efter Jens Juels selvportræt med hans hustru, olie på lærred,
usign. 52 x 41 cm. Behov for overfladerensning«.
Enhver, som har arbejdet nogle få timer i kunstbranchen, kan omgående se, at
der er tale om en fotografisk gengivelse af Jens Juels berømte maleri
»Kunstneren og hans hustru Rosine, f. Dørschel«, malet 1791,
hvilket med det samme afviser, at der er tale om et maleri. Det er et af Jens Juels
mest berømte malerier, som har tilhørt Kunstmuseet i henved 200 år.

Er man som fagmand/ekspert mere end to sekunder om at afgøre, at billedet
er et olietryk, så bør man arbejde med andet end kunst. Det aktuelle billede
har nøjagtigt det som kendetegner et olietryk: Fotografisk gengivelse og den
karakteristiske overfladebehandling med ophøjede punkter for at det skal
ligne et originalt maleri. I skrivende stund har Kunstnyt.dk i 48 timer omtalt billedet
som et olietryk, uden at det har fået nogen såkaldt vurderingsekspert hos Lauritz.com
til at reagere. Manden herunder har titel af vurderingsdirektør med tilholdssted
i Herlev, hvor olietrykket er til salg. Men hvad betyder hans titel? Han er nærmest
fast ansat ved Danmarks Radio på udsendelsen »Hvad er det værd?« som ekspert.
Kan man være det, når man ikke kan se forskel på et ægte oliemaleri og
et værdiløst og ligegyldigt olietryk, som ikke er 100 kr. værd?
Det er vurderet til 3.000 kr., og i skrivende stund, natten til lørdag den 24. juli 2010
er der budt 1.850 kr. Og så den skøre tekst: »På denne vare svarer vurderingen til
den hammerslagspris, som Lauritz.com forventer varen vil opnå, baseret på vores
erfaring med tidligere salg af samme type vare«.


Vurderingsdirektør Casper Behrendtzen om hvem Politiken skrev:
»Han har 20 års erfaring samt et indgående kendskab til
auktionsmarkedet med særligt fokus på kunst og design«
(Hvis vurderingsdirektøren er på ferie, så er der naturligvis over 100 andre
dygtige vurderingseksperter, som ved alt om oliemalerier og olietryk)



Kunstnyt.dk på besøg hos Lauritz.com. Olietrykket var gemt godt af vejen bag stole og borde, og kun med stort
besvær kunne man komme tæt på billedet. Men det var måske også meningen.


Sv. Rønne, står der på skiltet, som sidder på billedet.
Hvad han har med olietrykket at gøre, er ikke godt at vide.
Læs mere på Kunstnyt.dk's forside og om selve salget på Lauritz.com 

Hvad er et olietryk? Læs om det på Den Store Danske

Kunstnyt.dk
24. juli 2010