Jens Søndergaards ægte Bjulf
afvist af både Bruun Rasmussen og Lauritz.com
på grund af signaturen


Maleriet herover er et typisk S. (Søren) C. (Christian) Bjulf (1890-1957) Endda fra hans gode periode, hvor han
ikke malede så kulørt, som senere hen. Men maleriet ville hverken Bruun Rasmussen eller Lauritz.com have, da
ejeren, Jens Søndergaard tilbød dem billedet. Bruun Rasmussen sagde nej med det samme på grund af signaturen, mens Lauritz.com havde det stående to-tre uger, før de meddelte Jens Søndergaard, at de ikke ville sælge det..



Det er så ægte, som det kan være. Bjulfs malerier er kopieret af flere malere, den mest kendte er Chr. Mortensen.
Men hans er let kendelige. Det er ikke ham, som har gjort det herover. Det har Bjulf himself. Hans typiske figurer
på et typisk motiv fra Gl. Strand fornægter sig ikke.


På en måde er det forståeligt, at både Bruun Rasmussen og Lauritz.com sagde nej. Men de gjorde det udelukkende
på grund af signaturen, som åbenlyst for enhver er falsk. Vi er altså i den situation, at maleriet er ægte, men signaturen
falsk. Den eneste forklaring må være, at Bjulf ikke har signeret sit maleri, og at en anden senere har påført signaturen
herover. Den er helt skæv, idet Bjulfs fornavn ikke var med N, og efternavnet ikke med to f'er.
Jens Søndergaard kom forbi Kunstnyt.dk og vi belyste billedet med ultraviolette stråler, som får senere påmalinger
til at træde kraftigt frem, hvilket signaturen gjorde. Et klart bevis for, at den var påført lang tid efter billedet var malet.
Det kunne de to auktionshuse også have gjort. Men unødvendigt, da man med det blotte øje kunne se, den ikke var
ægte og senere påsat. Bruun Rasmussen og Lauritz.com har ene og alene vurderet maleriet udfra den falske signatur.
Signaturen bør ikke være afgørende for, om maleriet kan sælges som ægte. Man har før set falske signaturer på ægte
malerier. Det er et maleri, som har en auktionsværdi på over 5.000 kr. Størrelsen er ca. 70x100 cm.


Billedets bagside. Hvem som har skrevet oplysningerne vides ikke, men det ser ud som om, det er fra
en udstilling. 650 kr. lyder af meget, en så høj pris, at udstillingen næppe er fra 1920erne, selv om
billedet er fra det årti.


Kunstnyt.dk
1. april 2010